RG 1967 s. 248

Firmaet Gaden & Larsen A/S, Trondheim reparerte sommeren 1965 en lastebil U 25573 FORD THAMES TRADER 55, diesel lastevogn 1961 model reg. 24.2.1961 for firmaet Rikstad Sag og Høvleri, indehavere Erik O. Rikstad og Ole S. Rikstad, Meldal. Lastebilen var inde på værkstedet 2 gange med kort mellemrum. Sidste gang blev vognen reparert efter et fuldstændig motorsammenbrud med brækkage.

Værkstedets regninger på henholdsvis

kr.

1 326,48

og

«

11 468,07

med tillæg av morarenter

«

385.00

kr.

13 179,55

blev bare delvis betalt av Rikstad med

«

3 568,07

Udækket

kr.

9 611,48.

Efter forgjæves anstillet forliksmægling har Gaden og Larsen saksøkt Rikstad Sag og Høvleri ved indehaverne ved Orkdal herredsrett hvor firmaet har nedlagt sådan påstand:

«Saksøkte dømmes til å betale til saksøkeren kr. 9 611,- med 6 % rente fra forliksklagens forkynnelse samt saksomkostninger.»

Saksøkte har tat til gjenmæle under saken hvor de har nedlagt påstand:

«Saksøkte frifinnes og tilkjennes saksomkostninger.»

Saksøkte gjør gjældende at bilen blev indlevert til værkstedet 21.5.1965 fordi motoren mistet kjølevand og gik varm. Værkstedet kontrolerte termostaten, slipte toplok og ventiler, monterte ny vippearmaksel og reparerte dyser. Disse arbeider samsvarer med debetposten kr. 1 326,48. Saksøkte mener imidlertid at værkstedet efter reparationen burde ha foretat fagmæssig kontroll på at det efter reparationen ikke forekom nogen lækage av gas fra motoren og at dette av en eller anden grund ikke er blit gjort. Motorens totale sammenbrud med utbredte skader kort efter utlevering fra værkstedet mener saksøkte kan tilbakeføres til den nævnte forsømmelse fra værkstedets side. En foretat kontrol formenes å ville ha avdækket lækage fra/til cylinder/kjølesystem og sammenbruddet antages hitført ved at kjølevand er trængt ind over stemplet på den sammenbrudte cylinder med den følge at stemplet kilte sig fast og brak. Da den undladte kontrol antages å ha hitført den skade som nødvendiggjorde værkstedsreparation nr. 2 anser saksøkte sig for å ha ydet fuld betaling til værkstedet ved den indbetaling på kr. 3 568,07 som er nævnt foran.

Retten har hørt forklaringer fra Ola O. Rikstad som har kjørt den omhandlede bil fra værksted efter reparation nr. 1, fra saksøkerens driftsingeniør Bakken, fra civilingeniør og bilteknisk konsulent Torbjørn Haug efter opdrag fra saksøkte og fra Rikstads chauffør Hoel som førte lastebilen da den fik sammenbrud efter reparation nr. 1.

Retten lægger til grund at bilen var på saksøkerens værksted ca. 4 dage og blev utlevert 24.5.1965. Den blev derfra kjørt til Jerpstad i Meldal, blev stående nogen dage og deretter med last kjørt 7-8 mil til Skei i Surnadal. Det var ikke noget galt å mærke ved motoren før den i nærheten av Skei under rammel i motoren brøt sammen og stanset. Det hadde ikke været noget å bemerke ved maskinen de ca. 8-9 mil fra værkstedet til Jerpstad, heller ikke under turen fra Jerpstad til Skei. Bilens motor hadde ikke tapt kjølevand før turen til Skei og det hadde ikke været noget besvær med starten av motoren.

Sammenbruddet av motoren i Surnadal medførte at en omfattende og kostbar reparation av motoren blev nødvendig. Efter oppdrag fra saksøkte foretok saksøkeren også denne reparation. Den beløp sig – som det fremgår – til mere end kr. 11 000.

Det er ikke fremsat nogen indvendinger knyttet til de enkelte poster i reparationsregningene, men det er pekt på at saksøkeren fandt sig beføiet til av eget tiltak å foreta en reduktion i regning nr. 2 på kr. 1 300 hvorved denne blev bragt ned til kr. 11 468,07. Heller ikke til renteposten efter at denne er blit forklart.

Rikstads chauffør Hoel har forklart at det ikke gik an å bruke bilen forut for reparation nr. 1. Det kom da vand op om toplokket på motoren og denne gik varm. Efter reparationen opførte motoren sig tilfredsstillende, «den gik prikfrit», startet let og hadde normal temperatur. Sammenbruddet kom helt plutselig og uventet i forbindelse med rammel inde i motoren.

Saksøkerens driftsingeniør Bakken har forklart at efter reparation 1. blev motoren som vanlig kjørt en længere tid på tomgang, anslagsvis ca. 5 timer og den blev prøvekjørt av værkstedets værksmester og mekaniker. Der blev foretatt en såkaldt «flaskeprøve» på om det trængte kompressjonsgas ind i kjølesystemet. Det var ingen feil å se forsåvidt og det var ingen varmgang på motoren ved utleveringen fra værkstedet. Den var indlevert til reparation for kjølevandslækage og varmgang. En undersøkelse av hele motoren (av samtlige cylindre) for mulig spor av sprækker i cylindervæggene vilde være en omfattende affære på ca. kr. 5 000-6 000. Det vilde nødvendiggjøre undersøkelser ved NTH eller Statsbanens specialværksted, og uten forholdsordre forsåvidt kunde det ikke siges å foreligge indikationer for en sådan omfattende undersøkelse. Den påklagede lækage fra kjølesystem/motor var stoppet ved utførte reparation på toplok, pakninger og ventiler.

Saksøktes tekniske konsulent ingeniør Haug har antat at årsaken til sammenbruddet var lækage av vand og gas og at motoren har hat samme skade både før og efter reparation 1. Værkstedet har da i virkeligheten ikke fundet lækage og dets uagtsomhet består efter konsulentens mening i den undladte kontrol efter gaslækage. Den eneste mulige forklaring synes han må være kjølevand i drivsystemet. Både den foreliggende og andre cylinderforede motorer har en tendens til å få sprækdannelse i cylinderforingen. Sammenbruddet antages hitført ved at motoren er kjørt med vandlækage til cylinderen over stemplet hvorved dette til slut har brændt sig fast, stempelstangen har slåt løs inde i cylinderen og ødelagt denne. – Konsulenten har ikke udelukket at det teoretisk kan dreie sig om en ny opståt feil i motoren men har henholdt sig til den førstnævnte opfatning.

Retten har lagt til grund saksøkerens faktiske oplysninger om utstrækningen av den kontrol værkstedet foretok før utlevering av bilen efter 1. reparation.

Spørsmålet om saksøkeren efter forholdene kunde siges å ha pligt til å foreta eller bringe på bane overfor saksøkte den omfattende demontering av motor med uttagning av alle cylinderforinger for undersøkelse fremstiller sig for retten som adskillig tvilsomt. Man antar at det bør besvares benægtende. – Likeledes er det uklart og tvilsomt om det er grund til å tro at bilen er utlevert efter reparation 1. med en betydelig og meget farlig skade i den cylinder som senere brøt sammen. Motorens funktionering og ydelser på de mindst 15-16 mil den ble kjørt før sammenbruddet synes ikke å gjøre dette sansynlig, end mindre når man sammenholder med motorens tilstand ved indlevering til reparation 1.

Man er blit stående ved at saksøkte ikke har kunnet godtgjøre at det ved saksøkerens værksted er utvist erstatningsbetingende forsømmelighet ved reparation av saksøktes lastebil sommeren 1965. Saksøkte må derfor betale reparationsregningen.

Saken har på de to avgjørende punkter som er behandlet ovenfor både i rettslig og i faktisk henseende frembudt så stor tvil at det må siges å ha været fyldestgjørende grund for saksøkte til å ville se en retsavgjørelse. Saksomkostninger vil da ikke bli tilkjent, tvml. § 172 andet led.

Domsslutning:

Rikstad Sag og Høvleri v/ Erik O. Rikstad og Ola S. Rikstad betaler inden 2 – to – uker fra dommens forkyndelse til Gaden & Larsen A/S kr. 9 611 – nitusensekshundreogelleve – med 6 – seks av hundrede årlig fra 18. februar 1966 til betaling skjer.

Saksomkostninger tilkjendes ikke.